Vintercamping

Alle kan tage på camping om vinteren

De fleste forbinder camping med solskin og sommerferie og ikke med sne og kulde. Det er dog ikke alle, som lader sig skræmme væk af de kolde temperaturer om vinteren. Flere og flere vælger at campere hele året, hvilket muliggøres af de moderne campingvogne og autocamperes øgede komfort. Indretningen samt den gode isolering gør, at du er i besiddelse af et hjem på hjul alle dage om året. Her hos Hundige Strand Familiecamping har vi gjort det muligt for alle at campere. Du behøver ikke nødvendigvis at eje din egen campingvogn, for hos os kan du leje en. Så hvis du går og leger med tanken om at blive campist, så kan du prøve campinglivet af her hos os, inden du går ud og investerer i din egen campingvogn. Vi tager derfor glædeligt imod alle slags gæster, hvad end du er erfaren eller er helt uprøvet i campering.

Hundige Strand Familiecamping holder åbent for vintercamping i perioden 1/11 – 20/12 og fra den 3/1 – 31/3.

Læs mere om vores åbningstider her.

Hundige Strand Familiecamping - oplevelser for hele familien

Hvis du vælger Hundige Strand Familiecamping, så har du en masse forskellige oplevelser inden for rækkevidde. Vores campingplads er den eneste i København med badestrand, så selvom vinterbadning er for de modige, så er det stadig hyggeligt med gåture på stranden og nyde udsigten ud over Øresund. Med 19 km til København, 19 km til Roskilde og 19 km til Køge ligger vi strategisk godt placeret i forhold til mange forskellige oplevelser. Desuden er shoppingcenteret Waves inden for gåafstand og byder på 110 butikker, gode spisesteder og en biograf. Du kan også vælge at lade bilen stå, da der er under 800 meter til nærmeste S-togsstation, som tager dig til Københavns Hovedbanegård på ca. 20 min. Vi anbefaler følgende udflugter:

  • København et hav af forskellige attraktioner og kulturelleoplevelser
  • Køge smuk gammel købstad, med Mini-by og hyggeligt havnemiljø
  • Roskilde byder på mange historieoplevelser bl.a. Domkirken og Vikingeskibsmuseet
  • Helsingør besøg Kronborg og den gamle bydel

 

Giv dine børn en unik oplevelse med vintercamping

På Hundige Strand Familiecamping er der ro og plads til hele familien. Vi er placeret i naturskønne omgivelser, og her er mange områder med cykel- og vandrestier. Med vinter camping får I et afbræk fra hverdagen, og mange børn elsker at campere, også om vinteren. Her finder de, ligesom om sommeren, mange jævnaldrende at lege med på pladsen, hvor de fx kan lege sammen i sneen. De voksne, kan ligesom børnene, møde nye bekendtskaber på pladsen. Camping er den perfekte måde at være sammen som familie, og det giver en god mulighed for billigt at komme på ferie, hvad end der er tale om en miniferie eller en hel uge.

Hundige Strand Familiecamping er Danmarks ældste campingplads

Vi er i dag en veletableret campingplads med en lang historie bag os. Hundige Strand Familiecampings rødder går hele vejen tilbage til 1926, hvor vi startede som en meget lille lejrklub med det formål at organisere de få lejrklubber, der eksisterede i Danmark. Siden da er udviklingen gået stødt frem, og vi har i dag gæster fra hele verden på alle tider af året. 

Book din campingferie hos os

Hvis du har lyst til en vintercamping eller en almindelig campingferie, så skal du huske at bestille plads i forvejen via vores hjemmeside. Hvis du har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 20 21 85 84 eller sende os en mail på info@hsfc.dk.

 

Feriestemninger

Se masser af stemningsbilleder
fra campingpladsen