campingferie

Campingferie

I behøver ikke tage sydpå for at holde campingferie – Hos Hundige Strand Familiecamping tilbyder vi naturskønne omgivelser samt et stort udvalg af ferieaktiviteter

Få udnyttet brugen af jeres campingvogn eller telt og tag på en skøn camping ferie i den danske natur. Hos Hundige strand Familiecamping står vores personale klar til, at tage imod jer med den bedste service i hyggelige omgivelser.

Med en campingferie hos os, tilbyder vi faciliteter for hele familien. Vores tilbud inkluderer blandt andet:

  • Legeplads med hoppepude
  • Indhegning med søde geder
  • Tv- og opholdsstue
  • Nyt vaskeri og tørremuligheder
  • Flotte toilet- og badefaciliteter
  • Køkken med ovn, gasblus og opvask
  • Gåafstand til park, skov og børnevenlig strand
  • Fællesgrill med borde og stole
  • Udlejning af cykler til hele familien
  • Dagligvarebutikker, bager og restauranter lige ved pladsen

 

Rejser I med campingvogn, kan I få yderligere information om jeres muligheder her.

En campingferie i Danmark, som både byder på skov og by

Med et ophold hos os får I mulighed for at være tæt på både strand, skov og by på samme tid. Flere af de omkringliggende faciliteter ligger i gåafstand fra campingpladsen, og ellers kommer I nemt rundt med en lejet cykel hos os. I kan blandt andet tage på en hyggelig gåtur til havnen og få en is, eller tage på en hyggelig familiepicnic i den omkringliggende natur.

Ønsker jeres familie, at tage på shoppingtur er der også rig mulighed for det. Med Waves Shoppingcenter beliggende inden for blot 850 meter fra campingpladsen, og kun 800 meter til nærmeste station, har I også gode muligheder for, at tage på kulturelle dagsture til både København og Roskilde.

Strandcamping i Danmark

Når I bor på Hundige Strand Familiecamping er der gode bademuligheder både inde og ude. I gåafstand finder I den børnevenlige strand, Køge Bugt, der med sine 8 km sandstrækning byder på rig mulighed for en dukkert i det store blå hav. Skulle vejret ikke være til en udendørs dukkert, har I stadig mulighed for at tage børnene med til det nærtliggende Køge Svømmeland, som både byder på vandrutsjebane, boblebad og babybassin.

Følg med i vores nyheder på Facebook

Vi bestræber os hele tiden på at forbedre os, så alle vores gæster får den bedste oplevelse når de er på campingferie hos os. Derfor er det vigtigt for os at kende jeres mening. På vores Facebookside kan I læse andres anmeldelser eller skrive jeres mening om opholdet hos os. Siden opdateres også løbende med vores egne nyheder og billeder fra pladsen.

Tidligere gæster siger blandt andet:

Vi siger 1000 tak, for et super dejlig ophold. I er venlig og søde, både overfor børn og os voksne. Vi fik de informationer, vi skulle bruge. Og et ophold, i en af jeres hytter for 6 personer, som lige passede til os. Jeres campingplads ligger perfekt, kun en lille gåtur til stranden og til togstationen, og ca. 20 min. senere i København. Vi kommer gerne igen. (Dorte)

Følg os på Facebook og læs flere af vores skønne gæstevurderinger.

Kontakt Hundige Strand Familiecamping

Har I spørgsmål angående campingpladsen eller bookning, så kontakt os endelig på tlf. 20 21 85 84 eller på info@hsfc.dk.

I HAR OGSÅ MULIGHED FOR AT BOOKE CAMPINGFERIE ONLINE

Feriestemninger

Se masser af stemningsbilleder
fra campingpladsen